95,9% mener at vi leverer til aftalt pris...
Aftalte pris gra Kundeundersøgelse

Er du nyuddannet indenfor IT?

Ansøgningsfristen for dette job er desværre udløbet.
Lød det som det helt rigtige job for dig, er du velkommen til at kigge på vores andre ledige stillinger eller sende os en uopfordret ansøgning på sha@softhuset.dk

Kunne du tænke dig en karriere, hvor du hurtigt flytter dig til næste niveau?
Vil du have muligheden for at skabe dig en solid karriere med masser af udfordringer og blive belønnet for dine evner?


Vi tilbyder fastansættelse i Softhuset som Microsoft Dynamics NAV programmør/konsulent, startende med et 4 måneders intensivt trainee-forløb, som giver dig de basale redskaber, du skal bruge for at kunne udføre jobbet som programmør/konsulent.

Forløbet indeholder blandt andet:

• Programmeringskurser i NAV
• Introduktion til brugerfladen og funktionaliteten i NAV
• Analyse, design og programmering af kundespecifikke opgaver
• Opgradering af dine økonomi-kundskaber, hvis nødvendigt

Du vil desuden blive introduceret til konsulentrollen, så du også vil kunne varetage direkte kundekontakt med hensyn til implementering, undervisning og support overfor kunderne. Målet er, at du får lagt grunden til at kunne indgå i Softhusets professionelle team af programmører, konsulenter og salgs- og marketingfolk, så du hurtigt kommer til at arbejde selvstændigt med egne kunder og egne opgaver.

Vi tilbyder gode lønmuligheder i et professionelt set-up, hvor du vil kunne udvikle dig og lære af de dygtigste i branchen. Du vil også løbende deltage i kurser og seminarer, så du hele tiden er opdateret på den seneste NAV-viden.

Ansættelse er pr. 1. oktober, så vi skal derfor modtage din ansøgning senest 1. september.

VORES FORVENTNINGER TIL DIG:

• At du enten har gennemført en grundlæggende IT-uddannelse, hvor du er blevet introduceret til programmering og relationsdatabaser, eller at du har en økonomisk uddannelse og kendskab til programmering

• Du skal have lyst til at arbejde både med NAV-programmering og med direkte kundekontakt

• 
At du altid gør dit bedste for at udvikle dig i et job, som konstant byder på nye udfordringer

Har du spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du vide mere, kan du kontakte konsulentchef Michael Andersen på telefon: 4156 5885. 

Din ansøgning sendes til Susie Heede-Andersen: sha@softhuset.dk

HVEM ER VI:

Softhuset er et IT-konsulenthus i Bagsværd med mange års erfaring inden for implementering af økonomistyringssystemer. Vores kunder er primært mellemstore handels- og servicevirksomheder. 
Vores vision er at være et kompetencedrevet konsulenthus, hvor alle medarbejdere ser en faglig udfordring i at yde kompetent sparring og udvikle kvalitetsløsninger inden for den afsatte tid til den aftalte pris. Vores mission er, at vores kunder skal have det mest optimale udbytte af deres ERP-system gennem dokumenterede ydelser leveret af konsulenter, der overholder høje og certificerede kvalitetsnormer. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Softhuset.dk eller følge os på LinkedIn.

Var det ikke denne stilling du søgte? Se alle vores ledige stillinger på Karriere siden. Der kan du også læse mere om uopfordrede ansøgninger.